For Sandra og Mikkel Alø Hjarsaas var der ingen tvivl om, at et nybygget hus var vejen til økonomisk overblik og tryghed. Derfor solgte de deres hus i Køge og købte en grund ved Mern i Vordingborg Kommune.
- Vi har været overalt på Sjælland for at finde den perfekte grund, fortæller Sandra Alø Hjarsaas.
Grunden, de endelig faldt for, var derfor nøje udvalgt. Og det var med det helt klare formål at bygge et nyt hjem op fra bunden.
- Da jeg først kom ned og så grunden, ville ejendomsmægleren vise mig rundt i huset. Men det behøvede jeg ikke bruge tid på. Det vigtigste for os var, at jordbunden var i orden, så jeg gravede nogle huller og undersøgte grunden. Huset skulle alligevel rives ned, fortæller Mikkel Alø Hjarsaas.
Familien besluttede tidligt i flytteprocessen at bygge nyt frem for at renovere et ældre hus.
- Vi boede i et typisk hus fra 1960’erne. Det var et fint hus, men der skulle løbende laves ting, og den