Med Danmarks længste kyststrækning følger et hav af aktiviteter – der er altid noget nyt at opleve i Vordingborg Kommune. Glæd dig til at opdage den vilde, vidunderlige natur, der bare venter på at blive udforsket af dig og din familie.

Spring i og oplev dit næste Blå Eventyr

 

Vordingborg Kommune har Danmarks længste kyststrækning. Så uanset om du er til kajak, SUP, undervandsjagt eller noget helt fjerde, så har du rig mulighed for at dyrke din interesse her.

Vi har samlet inspiration til alle de eventyr og oplevelser, der venter dig under og over overfladen på vores hjemmeside Blå Eventyr.

Her kan du læse meget mere om, hvordan du kommer i gang med dit næste Blå Eventyr.

Børn leger i vandkanten

Opdag nye farvande og find fællesskabet

 

I det Sydsjællandske farvand er der en masse steder at udforske og opleve. Der findes ubeboede øer, en ø med vilde heste, inderfjorde og havet mellem Møn og Tyskland. Sejlture her byder både på stor skønhed og rig historie.

Dyrker du sejlads som sportsgren? Der findes sejlklubber i både Stege, Præstø og Vordingborg, hvor du har mulighed for at dyrke din interesse i fællesskab med andre.

 

Se videoen, og mød en af ungdomssejlerne fra Sejlklubben Snekken i Vordingborg.

Dyk ned

Mangler du inspiration til oplevelser over eller under overfladen? Læs mere på Blå Eventyr, hvor der venter dig et hav af aktiviteter. Find fx sejlruter, surf-steder eller dykkerspots.