En undersøgelse fra KL viser, at Vordingborg er den kommune i Region Sjælland, hvor flest vender hjem igen, efter de som unge er flyttet væk.

Mange unge rejser fra hjemegnen for at tage en uddannelse eller finde arbejde. En del af dem flytter hjem igen. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor godt det lykkes at få de unge tilbage.

Her skiller Vordingborg Kommune sig positivt ud, som den kommune i Region Sjælland, der lykkes bedst med at trække de unge hjem igen. Hver sjette unge vælger nemlig at flytte tilbage.

Det skriver Kommunernes Landsforening (KL), der tager afsæt i en analyse lavet af nyhedsbrevet Momentum. Analysen har fulgt alle børn født i 1983, der boede i kommunen som 15-årig, og derefter flyttede væk i mindst to år. Der er efterfølgende målt på, hvor mange af disse der igen bor i barndomskommunen som 33-årige.

Læs hele undersøgelsen her.

 

Se videoen, og hør hvorfor familien Fuglsang flyttede hjem til Vordingborg.