Find dit næste job lokalt


Dit arbejdsliv og din karriere kan blomstre i Vordingborg Kommune, uanset om du beholder dit job i Hovedstaden, drømmer om nye udfordringer i nærområdet eller kaster dig ud i livet som selvstændig.

Det gode håndværk og faglærte jobs

 

I Vordingborg Kommune sætter vi pris på det gode håndværk og fede, faglærte jobs. Teknologi, handel, turisme, håndværk og gastronomi er nogle af de brancher, der betyder mest for området. Erhvervshavnen i Vordingborg og Off Shore-havnen i Klintholm Havn rummer mange arbejdspladser og er fyrtårne i vores kommune.

 

Se videoen, og få et indtryk af kommunens erhvervsliv, når du møder tre lokale tilflyttere, der brænder for hver deres håndværk.  

Trafik på en mørk motorvej

Nemt at pendle

 

Vordingborgs placering gør det nemt at pendle til job. Tæt på Næstved og fem kvarter i tog til København giver rig mulighed for at finde arbejde. Når sporarbejdet til Femern-forbindelsen inden længe er afsluttet, tager det blot 45 minutter at komme fra Hovedbanegården til Vordingborg.

Har du børn? Vi har udpeget fire daginstitutioner, som har åbent fra kl. 5.45 til kl. 19 alle hverdage på nær fredag, hvor der er åbent til kl. 17.30.

De fire institutioner ligger geografisk spredt i kommunen og flere ligger tæt på motorvej eller togstation.

Læs mere om de enkelte daginstitutioner og priser her eller kontakt kommunen på 5536 3636.

Vidste du?

I Vordingborg Kommune...

1.    har vi arbejdspladser inden for mange forskellige brancher

2.    sætter vi pris på de erhvervsuddannede

3.    kan du nemt pendle til storbyen, omkringliggende kommuner            eller Hovedstaden

Find dit næste job

 

I Vordingborg Kommune kan du finde job lige om hjørnet, enten her hos os eller i en af nabokommunerne.

Se de ledige jobs i kommunen lige her:

 

Kontakt vores bosætningskonsulent

 

Er du lige flyttet til Vordingborg Kommune eller overvejer at gøre det? Kontakt os, hvis du har spørgsmål til for eksempel:

• Lokalområder
• Skoler og daginstitutioner
• Natur og friluftsliv
• Kultur og foreningsliv