Kultur

Dyk ned i kulturen

Betagende scenekunst og festivaler, en supermoderne kunsthal og charmerende spillesteder med musik i alle genrer. Du finder det hele i Vordingborg Kommune. Tæt på byen, midt i naturen – og lige ved kysten, hvor livet udfolder sig i harmoni med et boblende kunst- og kulturliv.

Betagende scenekunst, pulserende koncerter og rig kulturhistorie

Læn dig tilbage og lad dig opsluge af kulturen. Fra kysten til de små brostensbelagte stræder i vores købstæder bobler et berigende kulturliv. Tag din bedre halvdel under armen og lad dig overraske af scenekunst på Egnsteatret i Vordingborg. Eller giv ungerne et kulturhistorisk indspark, når festivalen Gyldne Dage sender Præstø tilbage til 1800-tallet. Er du mere til fest og farver? Stil dig i forreste række, med solen i nakken og rock med på en af områdets atmosfæriske festivaler. Vores kyster, købstæder og lokalsamfund bugner af muligheder for, at du kan snuse kulturen ind.

Se videoen, og få en forsmag på det kulturliv, der venter dig og din familie ved kysten. 

Et mangfoldigt og stolt kulturliv

I Vordingborg Kommune har vi en lang og stolt tradition for scenekunst og en mangfoldighed af udøvende kunstnere. I scenekunstcentret Pavillon K skaber egnens scenekunstnere et væld af oplevelser fra eksperimenter og workshops til talk og åbne prøver. Egnsteatret står også bag, når Vordingborgs gader hvert andet år forvandles til den internationale scenekunst festival WAVES. Trænger du til et kunstnerisk afbræk fra hverdagen, så er Kunsthal 44Møen et must see. Den supermoderne kunsthal er af international standard med inspirerende udstillinger af høj kvalitet. I ventesalen på Vordingborg Station kan du følge projektet POLY - en udstillingsplatform for samtidskunst, hvor kunstnere fra ind- og udland udforsker og udfordrer den offentlige ventesal. Det er også i den den gamle stationsbygning, at byens unge kunstnere holder til i Værkstedet - et initiativ skabt af de unge selv, hvor de kan prøve kræfter med forskellige kunstformer fra keramik til linoleumstryk og smykkeproduktion. På sommerudstillingen på Masnedøfort udstiller kunstnere fra regionen deres værker sammen med gæsteudstillere fra andre dele af Danmark og udlandet.

Få et overblik over arrangementer og kulturelle oplevelser i Vordingborg Kommune

Atmosfæriske spillesteder og fængende festivaler

Vilde koncerter, afslappede festivaler og klassisk musik. I Vordingborg Kommune byder musikscenen på noget for enhver smag.

Vores fantastiske område er hjemsted for flere stemningsfulde festivaler. På Midsommer Festival rykker musikken ind i hjertet af Præstø i baghaverne langs Tubæk Å, der forvandles til en charmerende og hyggelig musikscene. Er du vild med Garage Rock? Så læg vejen forbi Gutter Island ved det gamle krigsfort på Masnedø. Eller slå teltet op lige ud til vandet ved Hårbølle Strand og nyd atmosfæren, når sommerens sidste festival HØST MØN samler lokale og gæster fra storbyen til elektrisk guitar og dramatisk synth.

På spillestedet STARS kan du opleve mange af landets mest populære kunstnere - men også stand up og meget andet. Vær fx med til den månedlige musikquiz og test din musikviden med vennerne. Pakhus8 i Præstø er måske Danmarks hyggeligste spillested og spænder bredt fra toppen af dansk musik til lokale kunstnere.

Hver sommer samles lokale fra hele området traditionen tro og giver den gas på Slotstorvet til Vordingborg Festuge. Er du mere til klassisk musik? Musikforeningen Cæcilia faciliterer konceptet 'Opera i det fri' på Slotstorvet, hvor nogle af landets bedste operasangere optræder - og på Oremandsgård Gods kan du hvert år nyde en af Danmarks ældste kammermusikfestivaler Oremandsgaard Kammermusikfest.

Et billede at brochuren Guide til weekendens perler

Få inspiration til oplevelser i Vordingborg Kommune

Planlæg jeres næste weekendtur til Vordingborg Kommune og oplev Danmarks længste kyststrækning og vores billedskønne natur. Hent vores guide til weekendens perler og få en masse uforglemmelige oplevelser med din familie.
 
 

Kontakt vores bosætningskonsulent

Er du lige flyttet til Vordingborg Kommune eller overvejer at gøre det?

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til for eksempel:

• Lokalområder
• Skoler og daginstitutioner
• Natur og friluftsliv
• Kultur og foreningsliv

Kontakt

Kontakt

Kultur, Fritid og Udvikling

Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Personligt fremmøde kun efter aftale.
 
Telefontid
55 36 36 36
Mandag til fredag 9.00 - 12.00
 
Denne mail er ikke egnet til at sende personfølsomme oplysninger.
 
Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.