Skab dit eget fritidsliv 


Livet ved kysten giver dig og din familie mulighed for at skabe det helt rigtige fritidsliv, der passer til netop jer. I Vordingborg Kommune går fællesskabet og udendørslivet hånd i hånd – og med hverdagseventyr lige udenfor døren, har I oplevelser, der strækker længere end fantasien rækker.

Storslåede naturoplevelser og vilde vandaktiviteter

 

Nyd den storslåede kyst sammen med din familie. Fra Præstø Fjord til Møns Klint – Danmarks længste kystlinje byder på enestående udsigter. Vi tilbyder Sjællands bedste faciliteter for fede frilufts-oplevelser. Tag familien med ud på vandet, og gå på opdagelse i den smukke, uberørte natur langs kysten. Om I er til kano, kajak, SUP eller sejlads, så byder kysten på masser af muligheder for, at jeres familie kan tilbringe tid sammen.


Se videoen, og få en forsmag på det hverdagseventyr, der venter dig og din familie ved kysten. 

Et rigt foreningsliv

 

I Vordingborg Kommune kommer I tættere på fællesskabet. Her oplever du et engageret og nærværende foreningsliv, hvor alle i familien kan fordybe sig i en aktivitet. Er du til restaurering af gamle amerikanerbiler, standarddans, sejlsport eller vinterbadning – der findes med sikkerhed en forening til alle i din familie. Gymnastik, fodbold, fitness, svømning og badminton er nogle af de mest populære sportsgrene, der bliver dyrket i kommunen.


Få det fulde overblik over alle 300+ foreninger på Foreningsportalen.

Uforglemmelige naturoplevelser

 

Tag et par gode sko på, og trav ud i Danmarks vildeste natur.

Vordingborg Kommune er hjemsted for en mangfoldig, spektakulær natur, der beriger dig og din familie med en masse uforglemmelige oplevelser. Der er et væld af vandreture og steder at gå på opdagelse på tværs af kommunen.

Gå langs Camønoen, Fjord til Fjord-naturstien eller nogle af vores udvalgte vandrestier. Og hvis det er de mindeværdige øjeblikke, I søger, kan I opleve Dark Sky på Møn og Nyord eller Biosfære Møn.

Dark Sky himmel ved Møns Klint

Kontakt vores bosætningskonsulent

 

Er du lige flyttet til Vordingborg Kommune eller overvejer at gøre det? Kontakt os, hvis du har spørgsmål til for eksempel:

• Lokalområder
• Skoler og daginstitutioner
• Natur og friluftsliv
• Kultur og foreningsliv